Kontakt til det Hinsidige

Artikel fra

Clairvoyance, har fået et dansk navn: Klarsyn. Lidt af mystikken ryger med oversættelsen, og det er måske også målet. På den månedlige klarsynsaften på Pilegården blev der gjort alt for at fjerne mystik og gamle fordomme om begrebet.

Gået forkert?

Med en direkte invitation fra Helle Spangerup, som er formand for Chearts, Alternativ Forening i Brønshøj, til at deltage på en af foreningens klarsyns aftener, kunne Deres udsendte ikke styre sin nysgerrighed. Invitationen kom ved et besøg på den årlige messe for det alternative, som foreningen afholder på Pilegården den første weekend i marts hvert år. Her havde jeg hørt lidt om fænomenet, så forventningerne var tændte. Da jeg kigger ind i salen på første etage på Pilegården, er den første tanke imidlertid: Jeg er gået forkert.

Salen var godt fyldt op af mennesker i alle aldre inden for voksenspekteret i hvert fald. Og der var tale om ganske almindelige mennesker. Det var ikke en forsamling af mystikere og ældre kvinder med krystaller og blåt hår, sådan som jeg havde forventet. Men det var det rette sted – og jeg måtte bare justere mine fordomme.

Et par ting var som forventet: Vi var ganske få mænd, men jeg var dog ikke den eneste. Mediet sad på en lille scene. Hun havde lukkede øjne og bevægede kroppen blidt frem og tilbage i indre koncentration. I baggrunden lød keltisk inspireret fløjte- og strengemusik.

Lad os demonstrere 

Helle Spangerup bød velkommen på sin hjertelige og bramfri facon velkommen til forsamlingen – og undskyldte, at aftenen ’kun’ bød på Kit Dalager. Der burde havde været to medier, men den anden var forhindret af noget så jordisk som en influenza.

Kit Dalager indledte med at synge Shubiduas Hvad mon man er, før man bli’r født…” og fortalte herefter, at hun ville vise os nogle af de forskellige måder at udføre klarsyn på.

Kit er opvokset i Brønshøj og boede her indtil for få år siden. Hun er uddannet sygeplejer og har arbejdet mange år på hospital. Først sent erkendte hun, at hun havde særlige evner for det spirituelle. I mange år gik hun bare rundt og troede, at hun var mærkelig – fordi andre fandt, at det var mærkeligt, at hun fx umiddelbart kunne påstå at et udsagn var løgn eller andre intuitive udbrud.

At kende fremtiden

At kunne forudse fremtiden er en del af det at have klarsyn. Kit ville denne aften demonstrere det ved at beskrive de personer, der sad på bestemte stole denne aften. Hun havde forberedt sig hjemme i Greve og således forudset nogle karaktertræk og egenskaber på nogle af de gæster, der ville komme denne aften.

- På 3 række, stol nummer 4 fra højre – her fornemmer jeg, at vi har en person med stor interesse for syning. En meget videbegærlig person, der læser mange bøger. Det er en stædig person, som kan blive meget ilter, begynder Kit Dalager. Hun bruger stikord skrevet hjemmefra.

Personen på den pågældende stol må nikke bejaende til alle udsagn, og hende veninde, der sidder ved siden af kan ikke undertrykke et fnis, da udsagnet om stædighed og et iltert sind bliver nævnt.

Det smilende medie fortsætter med at beskrive andre gæster på andre stole. Med større og mindre træfsikkerhed. Undertiden helt usædvanligt træfsikkert på meget specielle detaljer: ”Der er noget med dig og gryder!” – ”Ja, en af mine venner påstår, at han må brodere sin væg med grydelåg for at undgå mine udledninger!”

Sand, smykker og etik  

Herefter går Kit Dalager over til at læse i sand, som en fra salen har rodet i, mens hun selv stod med ryggen til. Også her fortæller Kit om personens egenskaber, følelsesmæssige tilstand og indimellem små besynderlige særheder.

Kit laver hefter samme øvelse med smykker, urer m.v. indsamlet i salen. De fleste personer bag både sand-roderiet og smykkerne kunne genkende sig selv. Demonstrationen var godkendt uden at være begejstrende, og skeptikere kunne måske finde på at sige, at personbeskrivelserne var meget brede. Men der var dog de der små detaljer, som var lidt vanskelige at forklare.

Jeg ringede efterfølgende til Kit Dalager for at høre hende, om sådan en seance ikke er lidt show-præget.

- Jo, det kan du godt sige. Det er en demonstration af de evner, jeg har. Nogle små smagsprøver på, hvordan jeg arbejder. Men du skal altså ikke tage fejl af, at det der kan virke sådan meget bredt og overfladisk for alle jer andre, ofte går direkte i hjertekulen på den person, jeg taler til. Jeg har jo min tavshedspligt, så jeg kan ikke bare buse ud med alt det, jeg får at vide om en person. Der er en grænse for, hvor personlig, jeg kan være på sådan en aften, svarer hun.

Hun understreger – som hun også gjorde det på Pilegården – at etik og moral betyder alt for hende. Fx sladrer hun ikke, hendes tavshedspligt er ubrydelig og hun taler aldrig om sygdom og død i fremtiden.

Kontakt med afdøde

Efter læsning i smykker og sand bruger Kit nogle minutter til at ’åbne sluserne’ til det hinsidige, således at vi kan begynde på det, vi nok alle sammen havde set mest frem til: Kontakt med afdøde.

Det foregik på den måde, at Kit efter en kort tavshed fortalte, at hun nu havde kontakt med en person, som hun herefter beskrev. Beskrivelserne kunne gå på både personernes fysik, adfærd og følelser.

Hun spørger så ud i salen, om der er nogen, der kender denne person. Undertiden gjorde flere krav på forbindelsen, men så måtte der opklarende informationer til: Personen har så og så mange børn, sidder i rullestol etc.

Kit Dalager brugte ingen særlige effekter for at understrege det mystiske. Det var nærmest som om hun stod med en ukendt person i telefonen og skulle finde ud af, hvem opkaldet var til. Der var ingen rullen med øjnene eller sære rystelser af kroppen.

Og hun gav mange beskeder i løbet af en relativt kort tid. En besked var til en kvinde i salen fra hendes veninde om, at hun skulle fortælle venindens søn, at det problem, han gik med lige nu, ville være løst om en måned. Andre fik at vide, at de skulle passe bedre på sig selv.

Gribende og rystende var det, da Kit fik kontakt til en ung mand, hvis kæreste sad i salen. Den unge mand var død for bare 14 dage siden og havde en meget klar besked til sin kæreste, som naturligt nok brød sammen i gråd.

Mere mellem himmel og jord…

Brønshøj Postens udsendte kom til klarsynet som stærk skeptiker, og jeg skal her afholde mig fra at give nogle domme om dette eller hint. Jeg må konstatere, at det ikke er alt, jeg er i stand til at forklare. Om klarsyn har samme effekt på læseren kan man kun få at vide, ved at opleve Kit Liesel Dalager.

Af Hans Henrik Langkilde